TopFer

TopFer

Velsmagende, støvfrit og coatet jerntilskud til grise

TopFer sikrer en optimal jernforsyning i diegivningsperioden. TopFer indeholder coatet jern, tilsat Biacton (EU-godkendt probiotikum) og vitaminer, som giver optimal tilvækst. TopFer er velsmagende og støvfri.

Ved fødslen indeholder grisens depoter tilstrækkeligt jern til den første leveuge. På grund af grisens voldsomme vækst indeholder somælken ikke tilstrækkeligt jern til derefter at kunne dække grisens behov for dannelse af røde blodlegemer. For at undgå at grisen svækkes og får nedsat vækst som følge af blodmangel er det derfor helt nødvendigt, at der tilføres ekstra jern.